Foreningen Toget

På Hobbymessen den 6. og 7. november 2010 i Valbyhallen havde foreningen i alt 47 strækningsmoduler. Herudover et lille sidebane projekt med 3 Märklin sidemoduler. Her vises et  udpluk fra messen. Du kan se mange flere billeder i fotogalleriet.
Billederne taget af Henrik Puukka-Sørensen.

Igen gjorde Toms 3 stationsmoduler med 5 spor god gavn for opmarchering af togstammerne.
Henrik Larsen har nu bygget 10 i alt strækningsmoduler. Her giver stationsmodulerne ligeledes gode muligheder for at overhale. I baggrunden ses Ib's nye transport, der kan tage moduler i 90 cams bredde. Vognen er tilpasset Ib's trailer.
Henriks sidebaneprojekt er nu udvidet med yderligere et modul, så der nu er 3 moduler. Vi følger spændt udviklingen.
Jeg har påbegyndt lidt landskabelig bearbejdning af et af mine moduler, der kommer til at føre ud til en sidebane. 

Jokerdalen Privatbane fra Norge var et spændende nyt indslag på Hobbymessen. På ringbanen kørte tog fra både Tyskland, Østrig og flere andre lande.

Thor, der er af initiativtagerne til Jokerdalen Privatbane, fortalte at Jokerdalen Privatbane har indlejet diverse lokomotiver og vogne fra forskellige baneforvaltninger i Europa.

3Moduler.dk havde et anlæg med 29 moduler på Hobbymessen. Vi byder dem velkomne, nu er der både foreninger for to- og treskinnedrift her i hovedstadsområdet. Her ses en patineret N-maskine på opstillingsarealet.
N-modulgruppen havde også et virkeligt flot anlæg med utal moduler, blandt andet med deltagelse fra Skåne.
Togklubben 1/32 har med deres størrelse mulighed for at give nogle prægtige detaljer til deres tog og togvogne.
Hørtoftebanen havde for første gang et modulanlæg med, blandt andet med en model af det nye S-tog.
TT-klubben havde endnu en gang deres fine anlæg med.
RC Truckteam havde på deres udstillings- og demonstrationsanlæg med mange flotte lastvognsmodeller.
Forretningen ToySoldiers.dk viste en række flotte dioramaer.
Vi slutter af med et billede fra indekredsen hos Jokerdalen Privatbane.
Opdateret den 7. november 2010

Til forsiden til Udstillinger